EVALD HUE

30,00 kr.

Evald huen er opkaldt efter min far, ved ikke helt hvorfor, men måske fordi min mor har strikket den og jeg havde allerede en hue der var opkaldt efter hende. Min mor strikkede forskellige huer til mig da jeg var igennem et brystkræft forløb og mistede mit hår. Jeg havde ikke lyst til at bruge paryk eller anden hovedbeklædning. Jeg havde lyst til at bruge huer som jeg altid gør, men jeg var meget sensitiv så derfor strikkede min mor forskellige huer som jeg brugte som nathue og som inderhue under en anden grovere hue. Sådan en hue er Evald huen. Teknikken er en af mine velkendte, brugt i opskrifterne i Vokseværkserien.

Størrelse: lille (mellem) stor (størst)

Omkreds: 44 (47) 50 (54) cm

Højde: 18 (19) 21 (22) cm

Pinde: rundpind nr. 3,5

Strikkefasthed: 24 masker og 36 pinde = 10 x 10 cm i retstrik i mønsterstrik

Garn: 50 (50) 50 (100) Compass fra Noro – 52% uld, 28% silke, 10% kashmir og 10% alpaka.
Løbelængde: 320 meter / 100 gram

Opskriften sendes som pdf-fil til din mail.